Gentofte Kommunes Klimaplan 2050

Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til  Gentofte Kommunes klimaplan 2050

 Danmarks Naturfredningsforening (DN) anerkender Gentofte Kommunes ambitiøse delmål om 90% reduktion af CO2-udledningen i Gentofte i 2030 og klimaneutralitet senest i 2050.

 Det er ligeledes prisværdigt, at Gentofte Klimaplan 2050 indeholder konkrete og konstruktive forslag til ”Handleplan for Klimaneutralitet” med mål og tiltag i perioden 2022-2024.

 Klimaplan 2050 vedrører Gentofte kommunes bidrag til CO2-reducerende tiltag, og initiativer til klimatilpasning og klimasikring overfor aktuelle og fremtidige klimaforandringer.

 Målene i Klimaplan 2050 gælder Gentofte Kommune som geografisk område og Gentofte Kommunes egen virksomhed.

Gentofte Kommunes drivhusgasudledninger er opdelt i tre kategorier:

Scope 1:   Energiforbrug fra bygninger, transport og industri,

Scope 2:   Energiforbrug fra forsyningsnettet (fjernvarme, el, gas)

Scope 3:   Udledning forbundet med forbrug og varer, som er produceret udenfor kommunens grænser, men forbruges i kommunen.

Drivhusgasudledningen i scope 1 og 2 stammer i Gentofte primært fra varme (ca.38%), el (ca. 30%) og transport (26%). Dertil kommer knap 6% fra øvrige udledninger forbundet med fx affaldsdeponi, kølemidler og opløsningsmidler. Endelig er der en minimal udledning (0,3%) fra landbrug og arealanvendelse

Drivhusgasudledninger i scope 3 stammer fra forbrug af varer produceret udenfor kommunens grænser. Det er især forbrug af nye ting og tøj, fødevarer og flyrejser, der bidrager til de største drivhusgasudledninger.

Gentofte Kommune som virksomhed står for knap 4% af CO2-udledningen fra Gentofte kommunes geografiske område. (scope 1 og 2).

Gentofte Kommune bidrager derudover med CO-aftryk fra køb af varer, tjenesteydelser, anlæg og byggeri for cirka 2 mia. kr. om året (scope 3)

 Væsentlige forudsætninger for Klimaplanens målopfyldelse er knyttet til eksterne forhold, herunder Statens initiativer, den teknologiske udvikling og civilsamfundets vilje og evne til ændret klimaadfærd.

DN Gentofte anbefaler, at der for hvert tema og indsatsområde opstilles målbare mål, der gør det muligt at vurdere, om man er på rette spor, så man i tide kan justere indsatsen indenfor de respektive områder.

Klimaplan 2050 indeholder fem temaer: Grøn energi, Bæredygtig mobilitet, Cirkulær økonomi, Klimatilpasning og natur og Bæredygtig dannelse.

 Grøn energi

Energikilderne i kommunens fjernvareproduktion omfatter ca. 12 pct fossile brændstoffer (naturgas, kul og olie) og ca. 60 pct biomasse. DN ser frem til den planlagte udfasning af både fossile brændstoffer og biomasse i kraftvarmeværkerne.

En stor del af biomassen har tidligere været rester fra produktion af trævarer, men er i dag blevet et selvstændigt forretningsområde for leverandørerne. Det øger risikoen for rovdrift på skovens ressourcer. Træer optager CO2, men når kraftvarmeværket brænder træet af, udledes igen C02, som træet har lagret gennem tiden. Selv om der plantes erstatningstræer, går der mange år, før et nyt træ kan optage lige så meget CO2 som det træ, der er fældet og omdannet til træpiller i kraftvarmeværket.

Kraftvarmeværkerne energikilder bør være 100 procent vedvarende. Det betyder total udfasning af olie, kul og naturgas. Brug af importeret biomasse som energikilde må således betragtes som en kort overgangsfase til reelle vedvarende energikilder.

Bæredygtig mobilitet

Omstillingen til elbiler er afgørende for at reducere klimaaftrykket fra transport i Gentofte Kommune. El- og hybridbiler udgjorde pr. 1. januar 2021 4,5% af personbilerne i kommunen.

 DN er enig i Klimaplanens forslag om at understøtte omstillingen til elbiler via flere offentligt tilgængelige elladere, der sikrer, at det er attraktivt at køre elbil i Gentofte.

 DN vil imidlertid opfodre Gentofte Kommune til udelade hybridbiler i beregningen af elbiler.

En Cowi-undersøgelse for Vejdirektoratet viser, at en del af plug-in hybridbilerne har et brændstofforbrug, som ligger tæt på en tilsvarende benzin- eller dieselbils brændstofforbrug.

Cirkulær økonomi

DN har tidligere i år sendt høringssvar til Gentofte Kommunes Affaldsplan 2021-2032. Der henvises til dette høringssvar vedrørende klimaplanens tema om Cirkulær økonomi.

DN vil i denne sammenhæng pointere, at netop cirkulær økonomi har stor effekt på CO2-aftrykket i scope 3, herunder kommunens affaldsforebyggende indsatser i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser.

Gentofte Kommune køber varer, tjenesteydelser, anlæg og byggeri for ca. 2 mia. kroner om året. Med en indkøbsvolumen i den størrelse er der stort potentiale for, at kommunen kan påvirke markederne i en mere bæredygtig retning.

Byggeri- og anlægsvirksomheder anslås at stå for ca. 30% af den samlede danske CO₂-udledning. Allerede fra 2023 vil der blive fastsat et lovbestemt maksimum for, hvor meget CO2 nye bygninger må udlede fra produktionen af byggematerialerne, transporten, selve byggeprocessen, energiforbruget samt vedligehold og udskiftninger over en 50-årig periode. Gentofte Kommune bør derfor fremme renovering og genbrug af byggematerialer frem for nedrivning og nybyggeri i såvel offentlige som private bygninger og anlæg i kommunen. 

DN opfordrer kommunen til allerede i 2022 at iværksætte projekter, der har til formål at prioritere indkøb med bæredygtig balance, dvs. både økonomiske og sociale hensyn samt klima- og miljøbalance. Det åbner op for et konstruktivt samarbejde med bl.a. små og mindre virksomheder, herunder økologiske fødevareproducenter inden for en passende geografisk afstand, så klimaaftrykket ved levering bliver minimalt. Det anbefales, at kommunen i samarbejde med andre kommuner og regionen indgår aftaler med foodservicevirksomheder, hvor leveringens klimaaftryk og økologi bør indgå mere markant i aftalerne.

Modeller til beregning og måling af klimaaftryk i kommunens indkøb forventer vi os meget af.  Det vil sammen med det EU-støttede projekt om udbud af cirkulære indkøb kunne vise, hvor langt Gentofte Kommune kan nå i klimaneutrale indkøb af varer og tjenesteydelser. En model der forhåbentlig på sigt også kan bruges i private virksomheder med rådgivningsbistand fra Kommunen

Klimatilpasning og natur

Med de forventede vandstandsstigninger og hyppigere storme vil der efter DN’s vurdering opstå øget behov for kystsikring, særligt langs kysten i Hellerup. Det er i den forbindelse vigtigt at foretage en forstærkning, der omfatter hele strækningen op til Charlottenlund strand. DN foreslår, at der nedsættes et dialogforum bestående af direkte og indirekte berørte grundejere samt interesseorganisationer, der sammen med kommunen kan udforme en plan, der sikrer mod oversvømmelser og erosion fra vandsiden, og som samtidig sikrer god adgang til de offentligt tilgængelige strækninger med en forbedret passagemulighed til fods på søterritoriet langs kysten.

DN har tidligere i år sendt høringssvar til Gentofte Kommunes Spildevandsplan 2022-2032. Der henvises til dette høringssvar vedrørende temaet Klimatilpasning (udfordringer med regn- og spildevand, grundvand).

Spildevandsplanens og vandområdeplanernes målsætning om god økologisk tilstand i søer, vandløb og Øresund har stor betydning for sø-, vandløbs- og havfloraens evne til at opsuge og lagre CO2.

Gentofte Kommune bør gå mere aktivt ind i ”Øresundsvandsamarbejdet” med henblik på – sammen med øvrige danske og svenske kommuner langs Øresund - at gøre hele Øresund til en maritim naturnationalpark med god økologisk tilstand i Øresund.

I ”Handleplan for Klimaneutralitet – Mål & tiltag 2022-24” savner vi konkrete initiativer, der skal indfri målsætningerne beskrevet i Klimaplanen under afsnittet ”Natur og Biodiversitet”.

DN er enig i Klimaplanens målsætninger om ”…. ved at indtænke biodiversitet i kommunens planlægning, drift og prioritering, og ved at inddrage borgere, virksomheder, kommunale institutioner og statens styrelser, der ejer grønne områder i kommunen, vil Gentofte understøtte spredningsveje og hvilesteder for insekter og dyr.”

Der er efter DN’s vurdering brug for en konkret plan, der sikrer flere sammenhængende vilde naturområder i kommunen. Gentofte Kommune har desværre i flere tilfælde medvirket til at forringe naturen i Gentofte, herunder besluttet at fælde nogle af Kildeskovens gamle fredede træer. En genplantning af nye træer i Kildeskoven vil ikke inden for klimaplanens tidsperiode frem mod 2050 kunne opnå samme klimamæssige og æstetiske fordele, som de eksisterende træer. 

DN foreslår, at Gentofte Kommune udarbejder en træpolitik, herunder en kortlægning og plan for beskyttelse af bevaringsværdige træer i kommunen. DN vil ligeledes foreslå, at Gentofte Kommunen planter flere træer, bl.a. således at Bernstorffsvej omdannes til en allé. Dermed bliver kommunen mere grøn, og samtidig opnås en reduceret mængde CO2-udslip.

Gentofte Kommunen bør således ikke tillade reduktion af grønne arealer og fældning af raske træer på kommunens områder. Ligeledes bør ’natur og biodiversitet’ indgå som tydelig parameter i lokalplanerne, herunder fastlægge minimale bebyggelsesprocenter i vurderingen af ansøgninger om ændrede bebyggelse på private områder.

Villaers, boligforeningers og virksomheders grønne områder udgør en stor andel af Gentoftes samlede grønne areal. De ensformige græsplæner kan bl.a. via Gentofte Kommunes råd, vejledning og støtte udvikles til spændende farverige, giftfrie områder med større biodiversitet, hvor planter og jordforbedring vil være med til at fastholde regnvandet ved skybrud.

 Bæredygtig dannelse

En ambitiøs klimaindsats for såvel Gentofte som geografisk område og kommunen som virksomhed forudsætter, at Gentofte Kommune aktivt inddrager borgere, foreninger og virksomheder i vurdering og valg klimaansvarlige løsninger.

DN er enig i planens forudsætninger, sådan som det beskrives i introduktionen til Klimaplan 2050: ”Skal målene indfries forudsætter det en solid indsats fra både kommune, borgere, foreninger og virksomheder og et godt samspil mellem alle aktører.”

 I ”Handleplan for Klimaneutralitet – Mål & tiltag 2022-24” anbefaler DN, at der lægges endnu mere vægt på at inddrage det lokale civilsamfund i vurdering og valg af processer og løsninger, efterhånden som erfaringer og ny viden tilvejebringes.

 Hvis det skal lykkes at indfri målsætninger i Gentoftes Klimaplan 2050, skal borgerne have større viden og forståelse for, hvordan virksomheder, familier og personer kan bidrage til de nødvendige grønne ændringer.

 Til at fremme den brede opbakning af klimaplanens målsætninger, vil DN anbefale disse initiativer allerede fra 2022:

• Inddrage et repræsentativ udsnit af borgere, virksomheder og intuitioner i kommunen til vurdering af, hvordan der kan skabes ændret adfærd og vaner om grøn varme, energi, mobilitet, byggeri og mere cirkulær økonomi.
  
  
• Samle erfaringer om CO2-reducerende initiativer i et kompetencecenter, der kan vejlede institutioner og virksomheder via digitale platforme og rådgivningsnetværk om klimaplanens elementer. Fx kan kommunen holde videns-udvekslende møder om grøn omstilling, cirkulær økonomi, minimering af affald og reducering af CO2 for alle virksomheder i Gentofte.
• Tilbyde kommunens leverandører workshops, fyraftensmøder om baggrunden for kommunens udbudspolitik med vægt på minimalt klimaaftryk og cirkulær økonomi.

 Danmarks Naturfredningsforening deltager meget gerne i dialog med Gentofte Kommune om implementering og løbende vurdering af Gentofte Kommunes Klimaplan frem mod henholdsvis 2030 og 2050.