Parken Christiansholms Slot
En sag om parken fra 2004. Læs herom på siden her.Parken ved Christiansholm Slot
Beskrivelse af sag
Der foreligger endnu ingen konkrete byggeplaner eller lokalplanforslag, men ejeren har blandt andet fået tilladelse til en forøgelse af bebyggelsesprocenten fra 5 til 10 %.
Vi må sætte vores lid til at en kommende bebyggelse, som skal godkendes i en lokalplan, tager fornuftigt hensyn til omgivelserne og den arkitektoniske helhed.
Status i årsberetning fra 2004
"Naturfredningsforeningen fremsatte indsigelse imod at give ejeren af ”slottet” mulighed for at hæve bebyggelsesprocenten fra 5 til 10 i anledning af nogle ikke nærmere oplyste byggeplaner.
Selvom dette ikke lykkedes, vil vi gerne fremhæve, at en eventuel realisering af ejerens tanker om at opføre bygninger i tilslutning til slottet kræver en lokalplan samt godkendelse fra
Kulturarvstyrelsen, ligesom den nuværende ejers hidtil nænsomme og gennemførte restaureringsarbejder på stedet giver anledning til optimisme.
Et andet lyspunkt er, at lokalkomitéen - støttet af en lang række indsigelser fra beboere i området - fik udvirket, at Gentofte Kommune anlægger en ny stiforbindelse langs jernbanen til erstatning af den eksisterende trampesti mellem Vitus Berings Allé og Schimmelmanns Have, der vil blive sløjfet som et led i ejerens udbygningsplaner."